Kursus i Babymassage

Hold: Børn i alderen 0 - 4 måneder (ved første session)
5 sessioner á 1-1,5 timer pr. Gang
Tidspunkt: mandag kl. 11-12.30 eller onsdag kl. 11-12.30
Sted: P. P. Ørumsgade 11, bygning 4, 8000 Aarhus
Pris: 800 kr. for 5 gange, pr familie/mor&barn/far&barn (Betaling via mobilepay eller kontant ved første session)

Prisen inkluderer olie til massagen og en folder om massagestrøg.

Tilmeld dig næste kursusforløb med opstart
d. 2. November eller d. 4. November her:

Tilmeld dig Babymassage

Hvorfor give babymassage?

Babymassage er med til at øge barnets kropsbevidsthed og årvågenhed.
Det er vigtigt at stimulere berøringssansen, der er primær og vigtig for barnets udvikling.
I det tætte og intense samvær med barnet i forbindelse med babymassagen styrker du tilknytningen til dit barn. Den intense kontakt gør, at barnets signaler bliver tydeligere for dig. Det er med til at fremme kontakten og øge forståelsen af dit barn. Derudover er massagen med til at regulere uregelmæssig søvn, idet barnet får en mere naturlig ro i kroppen.

I løbet af kursets 5 kursusgange, vil vi komme omkring:

  • Information om olier
  • Dialog om barnets udvikling
  • Søvnrytmer
  • Barnets grænser
  • Gennemgang af alle massagestrøg
  • Mavebesvær

Derudover vil vi snakke om, hvordan du bedst implementerer babymassagen for dit barn i hverdagen, og om massage til de større børn, da massage aldrig slutter.

Jeg har stor erfaring i sensitive babyer og børn. Ved behov giver jeg også redskaber hertil.

Kurser i babymassage for mødregrupper

Hvis du er i en mødregruppe, og I kunne tænke jer et fælles forløb i mødregruppen. Så er det muligt at booke som en gruppe med max. 6 på holdet.

Kontakt mig på 21 42 44 73 og vi finder et tidspunkt der passer jer.

bubble