Babymassage
Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis I er en mødregruppe eller vennegruppe, som ønsker at have et forløb hos mig. Jeg er meget åben og tilbyder skræddersyede forløb netop til jer.
Hvorfor babymassage?
Alle kan gå til babymassage! Det er med til at øge barnets kropsbevidsthed og årvågenhed. Det er vigtigt at stimulere berøringssansen, som er grundlæggende og meget vigtig for det lille barns tidlige udvikling. I det tætte og intense samvær med barnet under babymassagen styrker du også tilknytningen til dit barn.
Den intense kontakt gør, at barnets signaler bliver tydeligere for dig. Det er med til at fremme kontakten og øge forståelsen af dit barn. Derudover er massagen med til at regulere uregelmæssig søvn, idet barnet får en mere naturlig ro i kroppen. I løbet af kursets 5 mødegange, vil vi komme omkring:
- Information om olier, der er gavnlige i forbindelse med babymassage
- Dialog om barnets motoriske, sansemæssige og mentale udvikling
- Søvnrytmer for babyer på forskellige søvnstadier og hvordan babymassage kan hjælpe kroppen med at finde ro
- Barnets grænser og hvordan du som forælder lærer at fortolke og imødekomme dit barns grænsesætning
- Gennemgang af alle massagestrøg
- Øvelser og bevægelser, der hjælper på fordøjelsen og afhjælper mavebesvær
Derudover vil vi tale om, hvordan du bedst implementerer babymassagen for dit barn i hverdagen, da det kan være en god idé at gøre det til en fast rutine i forbindelse med forskellige hverdagsaktiviteter. I vil desuden også få viden om massage til de større børn, da massage som redskab til at styrke tilknytning og stimulere og berolige sanser aldrig slutter. Jeg har stor erfaring med både signalstærke og sensitive babyer og børn, og giver jer også redskaber til at imødekomme disse børns behov bedst muligt.